easy web creator

Om Charlotte

Begejstring, engagement og humor er nøgleord når Charlotte, synger, guider og underviser rundt omkring i Danmark.

Hun bliver ofte booket til kurser, workshops og foredrag rundt omkring i landet og er kendt for at skabe både sjove og faglige indspark omkring kommunikation og formidling.

Charlotte er desuden aktiv guide for både danske og udenlandske gæster og sætter en ære i at overraske og underholde med sjove detaljer om Københavns historie og seværdigheder. Festlige fyraftensture eller skattejagter er en sikker vinder når personalegrupper skal ha en anderledes og givende fællesoplevelse.

Passionen for at skabe oplevelser har resulteret i virksomheden EmmeryCompany. Læs mere www.emmerycompany.dk.

Charlotte er herudover ekstern lektor på Turistføreruddannelsen på Roskilde Universitet og har gennem de sidste 20 år været den ene halvdel af duoen ”Den lille forskel” sammen med makkeren og veninden Elsebeth Iversen.

ShowForedrag
En syngepiges bekendelser: ”Mellem fjer og strømpebånd”

Et farverigt, livsbekræftende og hylende morsomt showforedrag om livet på de skrå brædder og mænd og mennesker på vejen. Hør om rejsen fra græsk landsbyskole til Bakkens Hvile og om et liv med Marinus og Missekatten.

Bliv indviet i oplevelsen med at guide og synge for en af verdens rigeste mænd. Få indblik i samarbejdet med veninden og studieværten Elsebeth Iver i duoen ”Den lille forskel” gennem 20 år og hør de sjove, pinlige, pikante og til tider sentimentale anekdoter.
Se og føl på kostumer kreeret af en kgl. Hofleverandør og få svar på hvorfor pallietter og fjer er bedre end en pensionsopsparing..
Genhør og syng med på de gode gamle viser og gå hjem i godt humør!

Der er fare for høj underholdningsværdi og der gives ikke garanti for følgerne af latterkramper. Showforedraget kan fås med og uden pianist og kan vare fra 1-2 timer.

Velegnet til klubber, foreninger og forsamlinger og alle der har mod på en humoristisk og livgivende oplevelse….